Flere oplevelser på

Oplev Brøndby App til mobilen
Oplevbrondby.dk - Find oplevelser på Oplev Brøndby!

Arrangement

    Event

    Historier i Højhuset Historien om Brøndby Strands højhuse

     
    Mandag 27. maj 2019 kl. 18.30
     
    Kulturhuset Brønden Brøndby Strand Centrum 60, Brøndby Strand
     
    Gratis billetter
     
    Udsolgt

    Kom med når museumsinspektør Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet holder foredrag og viser film om Brøndby Strands højhuses historie.

    Brøndby Strands 12 ikoniske højhuse er en del af en samlet plan for hele Brøndby Strand, som blev opført i tiden omkring 1970. Bebyggelsen er på mange måder en milepæl i dansk byplanlægnings- og bolighistorie og introducerede nye standarder for trafikløsninger, friarealer og boligbyggeri og fremstod ved udførelsen som en moderne, attraktiv, modernistisk og funktionsopdelt boligby.

    Historier i Højhuset

    Foredraget er en del af arrangementsrækken Historier i Højhuset. Fem af Brøndby Strands ikoniske højhuse skal rives ned pga. miljøgiften pcb, og et stykke Danmarkshistorie er på vej væk. Med Historier i Højhuset sætter Forstadsmuseet og HP4 i maj måned fokus på det levede liv, historien og kulturen i Brøndby Strand, hvor man kan opleve 6 spændende fortællinger og en mindre pop-up udstilling om og fra Brøndby Strands højhuse. Mød bl.a. kunstneren Martin Bigum, politikeren Mattias Tesfaye og musikeren Isam B.

    Hvert foredrag starter med en mindre rundvisning i Brøndby Strand, hvorefter selve arrangementerne finder sted i en af de fraflyttede lejligheder i højhuset Albjergparken 1, som er et af de højhuse, der skal rives ned. Man har derfor lige nu en eksklusiv chance for at opleve et stykke dansk arkitekturhistorie på vej væk, og til hvert arrangement er der også mulighed for at komme op på 15. sal og nyde den unikke udsigt ned over Køge Bugt og ind mod byen!

    Mødested
    Foran Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand

    Arrangeret er gratis, men kræver billet efter først til mølle

    Arrangeret af Forstadsmuseet og HP4


    Del
    Vis kort